Forskel mellem versioner af "Stenløse Å"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
m (Fjernet overflødige paragrafskift, ændret linkhenvisninger)
 
Linje 1: Linje 1:
 
[[Fil:stenlosevand1.jpg|285px|thumb|right|Regnvandsbassinet ved Smedebakken]]
 
[[Fil:stenlosevand1.jpg|285px|thumb|right|Regnvandsbassinet ved Smedebakken]]
  
 +
Stenløse Å var tidligere kendt som [[Bækken]]. Den har sit udspring i moserne ved [[Slagslunde Skov]]. Herfra løber den vest om [[Stenlille]] og slynger sig videre gennem [[Stenløse]] by, under [[Egedal Centret]]. Den har en samlet længde på næsten syv kilometer.
  
 +
Omkring år 1900 var der så meget vand i Stenløse Å, at der kunne sejles på den med mindre både. Men med afvandingen af vådområderne i og omkring den gamle Stenløse landsby, specielt [[Bredde Maren]], faldt vandspejlet.
  
 +
Frem til anlæggelsen af [[Stenløse Center]] i 1970'erne løb åen gennem byen. Flere steder var der lavet en stenforing, men i dag er åen forsvundet ned i en betonkiste under centeret. Med anlæggelsen af betonkisten blev åen også afløb for regnvand fra parkeringspladsen ved centeret. Det medførte, at åen ved kraftige regnskyl ikke kunne klare de store vandmængder.
  
 +
I slutningen af 1970'erne løb vandet med mellemrum baglæns gennem regnvandskloakkerne og ind i kældrene under Egedal Center, der blev oversvømmet. Dette blev løst ved hjælp af vandlåse og en kraftig pumpe ved Birkevej. Siden har manglen af vådområdet Bredde Maren vist sig ved kraftige regnskyl, hvor åen er gået over sine bredder og til tider helt op til husene langs åen.
  
Stenløse Å var tidligere kendt som [[Bækken]]. Den har sit udspring i moserne ved [[Slagslunde Skov]]. Herfra løber den vest om [[Stenlille]] og slynger sig videre gennem [[Stenløse]] by, under Centeret. Den har en samlet længde på næsten syv kilometer.<br />
+
Regnvandsbassinet ved Smedebakken kan i sådanne situationer ikke klare vandpresset. Arealerne omkring Stenløse Å har sandsynligvis givet navn til [[Damgaard]] og Damagre. Der er en del, der tyder på, at åen engang har været opstemmet til en mølledam, således at vandet kunne drive et møllehjul.
  
Omkring år 1900 var der så meget vand i Stenløse Å, at der kunne sejles på den med mindre både. Men med afvandingen af vådområderne i og omkring den gamle Stenløse landsby, specielt [[Bredde Maren]], faldt vandspejlet.<br />
+
På den sidste del af sit løb får åen renset vand fra Stenløse rensningsanlæg, før den munder ud i [[Værebro Å]].
 
+
Frem til anlæggelsen af [[Stenløse Center]] i 1970'erne løb åen gennem byen. Flere steder var der lavet en stenforing, men i dag er åen forsvundet ned i en betonkiste under centeret. Med anlæggelsen af betonkisten blev åen også afløb for regnvand fra parkeringspladsen ved centeret. Det medførte, at åen ved kraftige regnskyl ikke kunne klare de store vandmængder.<br />
+
 
+
I slutningen af 1970'erne løb vandet med mellemrum baglæns gennem regnvandskloakkerne og ind i kældrene under Stenløse Center, der blev oversvømmet. Dette blev løst ved hjælp af vandlåse og en kraftig pumpe ved Birkevej. Siden har manglen af vådområdet Bredde Maren vist sig ved kraftige regnskyl, hvor åen er gået over sine bredder og til tider helt op til husene langs åen.<br />
+
Regnvandsbassinet ved Smedebakken kan i sådanne situationer ikke klare vandpresset.
+
Arealerne omkring Stenløse Å har sandsynligvis givet navn til [[Damgaard]] og Damagre. Der er en del, der tyder på, at åen engang har været opstemmet til en mølledam, således at vandet kunne drive et møllehjul.<br />
+
 
+
På den sidste del af sit løb får åen renset vand fra Stenløse Kommunes rensningsanlæg, før den munder ud i [[Værebro Å]].<br />
+
  
  
 
== Kilder og litteratur ==
 
== Kilder og litteratur ==
  
Lokalavisen Uge Nyt 28. december 2005<br />
+
Lokalavisen Uge Nyt 28. december 2005
 
+
  
 
Arne Navne: En sejltur omkring Stenløse by, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 13-16 (med kortskitse)  
 
Arne Navne: En sejltur omkring Stenløse by, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 13-16 (med kortskitse)  
<br />
 
  
  
Linje 31: Linje 25:
 
''16-03-2006''
 
''16-03-2006''
  
[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[Kategori: Vand og Energiforsyning]]
+
[[Kategori: Søer, Moser og Vandløb]][[Kategori: Vand og Energiforsyning]][[Kategori: Stenløse]]
[[Kategori: Stenløse]]
+

Nuværende version fra 29. jan 2025, 13:49

Regnvandsbassinet ved Smedebakken

Stenløse Å var tidligere kendt som Bækken. Den har sit udspring i moserne ved Slagslunde Skov. Herfra løber den vest om Stenlille og slynger sig videre gennem Stenløse by, under Egedal Centret. Den har en samlet længde på næsten syv kilometer.

Omkring år 1900 var der så meget vand i Stenløse Å, at der kunne sejles på den med mindre både. Men med afvandingen af vådområderne i og omkring den gamle Stenløse landsby, specielt Bredde Maren, faldt vandspejlet.

Frem til anlæggelsen af Stenløse Center i 1970'erne løb åen gennem byen. Flere steder var der lavet en stenforing, men i dag er åen forsvundet ned i en betonkiste under centeret. Med anlæggelsen af betonkisten blev åen også afløb for regnvand fra parkeringspladsen ved centeret. Det medførte, at åen ved kraftige regnskyl ikke kunne klare de store vandmængder.

I slutningen af 1970'erne løb vandet med mellemrum baglæns gennem regnvandskloakkerne og ind i kældrene under Egedal Center, der blev oversvømmet. Dette blev løst ved hjælp af vandlåse og en kraftig pumpe ved Birkevej. Siden har manglen af vådområdet Bredde Maren vist sig ved kraftige regnskyl, hvor åen er gået over sine bredder og til tider helt op til husene langs åen.

Regnvandsbassinet ved Smedebakken kan i sådanne situationer ikke klare vandpresset. Arealerne omkring Stenløse Å har sandsynligvis givet navn til Damgaard og Damagre. Der er en del, der tyder på, at åen engang har været opstemmet til en mølledam, således at vandet kunne drive et møllehjul.

På den sidste del af sit løb får åen renset vand fra Stenløse rensningsanlæg, før den munder ud i Værebro Å.


Kilder og litteratur

Lokalavisen Uge Nyt 28. december 2005

Arne Navne: En sejltur omkring Stenløse by, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 13-16 (med kortskitse)


Oprindelig forfatter Thyge C. Bro

16-03-2006