Boringsnære beskyttelsesområder

Fra Egedal Leksikon
Version fra 16. nov 2016, 10:05 af Charlotte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Sprøjtefrit beskyttelsesområde ved Søsum.

Egedal Kommune vil gøre en særlig indsats for at beskytte drikkevandsboringerne, der leverer vand til borgerne i hovedstaden. Kommunen har som den første på Sjælland fået penge fra Naturstyrelsen til at etablere 22 beskyttelseszoner.

De fleste vandboringer er - ligesom i resten af landet - placeret ude i naturen, hvor eksempelvis sprøjtemidler på markerne kan udgøre en forureningstrussel - også selv om landmændene overholder alle forskrifter.

Egedal Kommune har sendt et brev til syv landmænd og 26 boligejere, ved Bjellekær Kildeplads med et varsel om, at det efter sommerferien 2016 bliver totalt forbudt at anvende sprøjtemidler i området tæt ved vandboringerne.

Forbuddet kommer, efter at Naturstyrelsen efter flere års arbejde netop har offentliggjort en historisk kortlægning af landets grundvand.

Den enkelte kommune kan selv beslutte, hvordan den vil beskytte drikkevandet, og Egedal har valgt et totalforbud.



Kilder og Litteratur

Egedal Kommune

SN.dk


Forfatter: Charlotte Haubye

05-08-2016