Forskel mellem versioner af "Veksø Station"
(Oprettede siden med 'Veksø Station i 1882 '''Station med variationer''' Veksø Station er bygget i 1879 i forbindelse med Frederikssundbanens op...') |
|||
| (3 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
'''Station med variationer''' | '''Station med variationer''' | ||
| − | Veksø Station er bygget i 1879 i forbindelse med | + | Veksø Station er bygget i 1879 i forbindelse med [[Frederikssundbanen]]s oprettelse. Fordi Veksø ligger på et højdedrag, blev stationen anlagt i det lavere terræn mod syd og dermed en halv kilometer uden for landsbyen. <br /> |
Bygningen er tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er også anvendt i Måløv og Herlev. Stationen i Herlev blev bygget i røde teglsten, de to andre i gule.<br /> | Bygningen er tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er også anvendt i Måløv og Herlev. Stationen i Herlev blev bygget i røde teglsten, de to andre i gule.<br /> | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
'''Godstransport''' | '''Godstransport''' | ||
| − | Frem til 1882 standsede toget ikke i Stenløse. Veksø var den vigtigste station. Det var godstransport, ikke passagerer, der gjorde Veksø til en stor station i de første mange år.<br /> | + | Frem til 1882 standsede toget ikke i [[Stenløse]]. Veksø var den vigtigste station. Det var godstransport, ikke passagerer, der gjorde Veksø til en stor station i de første mange år.<br /> |
Den var det vigtigste afsendelsessted for landbrugsprodukter i form af mælk til København og dyr til slagterierne i København og Frederikssund. Mælken skulle med toget kl. 6.00, så landmændene skulle malke allerede fra kl. 4.00 for at nå toget. Slagtegrise blev læsset levende på togvognene, men vognene fik ofte lov at stå i flere timer, før de blev kørt til slagteriet. Det var ikke ualmindeligt, at nogle grise var mere døde end levende ved ankomsten.<br /> | Den var det vigtigste afsendelsessted for landbrugsprodukter i form af mælk til København og dyr til slagterierne i København og Frederikssund. Mælken skulle med toget kl. 6.00, så landmændene skulle malke allerede fra kl. 4.00 for at nå toget. Slagtegrise blev læsset levende på togvognene, men vognene fik ofte lov at stå i flere timer, før de blev kørt til slagteriet. Det var ikke ualmindeligt, at nogle grise var mere døde end levende ved ankomsten.<br /> | ||
| − | Store mængder tørv fra områdets mange moser blev afsendt under Første Verdenskrig, hvor der blev etableret læssespor ved stationen og ved gården Egedal mellem Veksø og Stenløse. Sporet blev senere genanvendt som tipvognsspor ved Søsum Teglværk. Tørvene kom fra et meget stort opland – Hove, Søsum og Veksø. Retur kom byggematerialer, gødning og købmandsvarer.<br /> | + | Store mængder [[Tørvegravning|tørv]] fra områdets mange moser blev afsendt under Første Verdenskrig, hvor der blev etableret læssespor ved stationen og ved gården Egedal mellem Veksø og Stenløse. Sporet blev senere genanvendt som tipvognsspor ved [[Søsum Teglværk]]. Tørvene kom fra et meget stort opland – [[Hove]], [[Søsum]] og Veksø. Retur kom byggematerialer, gødning og købmandsvarer.<br /> |
Da Veksø Station var mest udbygget i 1917-26 bestod den af to perronspor af hensyn til krydsende tog, to gennemkørende godsspor og et blindt godsspor med selvstændigt pakhus, i alt 870 meter spor. Der var desuden et mindre kolonnehus, tjenesteboliger til medarbejdere ved banen samt en have til stationsmesteren.<br /> | Da Veksø Station var mest udbygget i 1917-26 bestod den af to perronspor af hensyn til krydsende tog, to gennemkørende godsspor og et blindt godsspor med selvstændigt pakhus, i alt 870 meter spor. Der var desuden et mindre kolonnehus, tjenesteboliger til medarbejdere ved banen samt en have til stationsmesteren.<br /> | ||
| + | |||
| + | [[Fil:veksostationlang.jpg|285px|thumb|right|Veksø Station umiddelbart før S-toget]] | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
I takt med at transporten flyttede over på lastbiler, blev godstransporten efterhånden nedlagt og læssesporene forsvandt. | I takt med at transporten flyttede over på lastbiler, blev godstransporten efterhånden nedlagt og læssesporene forsvandt. | ||
Ved overgangen til S-tog i 1989 blev krydsningssporet ombygget, så det passede med S-togenes 20-minutters drift. Der blev anlagt et banetjenestespor, hvor der engang lå godsspor, som ved ombygningen til dobbeltspor igen blev taget op. Selve stationen lukkede, men man bevarede de gamle stationsbygninger. I dag drives Veksø Linoliestation i bygningerne.<br /> | Ved overgangen til S-tog i 1989 blev krydsningssporet ombygget, så det passede med S-togenes 20-minutters drift. Der blev anlagt et banetjenestespor, hvor der engang lå godsspor, som ved ombygningen til dobbeltspor igen blev taget op. Selve stationen lukkede, men man bevarede de gamle stationsbygninger. I dag drives Veksø Linoliestation i bygningerne.<br /> | ||
| + | |||
| + | |||
| Linje 45: | Linje 49: | ||
[[Kategori: Transport]] | [[Kategori: Transport]] | ||
| − | + | ||
[[Kategori: Veksø]] | [[Kategori: Veksø]] | ||
Nuværende version fra 25. feb 2015, 11:38
Station med variationer
Veksø Station er bygget i 1879 i forbindelse med Frederikssundbanens oprettelse. Fordi Veksø ligger på et højdedrag, blev stationen anlagt i det lavere terræn mod syd og dermed en halv kilometer uden for landsbyen.
Bygningen er tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er også anvendt i Måløv og Herlev. Stationen i Herlev blev bygget i røde teglsten, de to andre i gule.
Stationen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.
Godstransport
Frem til 1882 standsede toget ikke i Stenløse. Veksø var den vigtigste station. Det var godstransport, ikke passagerer, der gjorde Veksø til en stor station i de første mange år.
Den var det vigtigste afsendelsessted for landbrugsprodukter i form af mælk til København og dyr til slagterierne i København og Frederikssund. Mælken skulle med toget kl. 6.00, så landmændene skulle malke allerede fra kl. 4.00 for at nå toget. Slagtegrise blev læsset levende på togvognene, men vognene fik ofte lov at stå i flere timer, før de blev kørt til slagteriet. Det var ikke ualmindeligt, at nogle grise var mere døde end levende ved ankomsten.
Store mængder tørv fra områdets mange moser blev afsendt under Første Verdenskrig, hvor der blev etableret læssespor ved stationen og ved gården Egedal mellem Veksø og Stenløse. Sporet blev senere genanvendt som tipvognsspor ved Søsum Teglværk. Tørvene kom fra et meget stort opland – Hove, Søsum og Veksø. Retur kom byggematerialer, gødning og købmandsvarer.
Da Veksø Station var mest udbygget i 1917-26 bestod den af to perronspor af hensyn til krydsende tog, to gennemkørende godsspor og et blindt godsspor med selvstændigt pakhus, i alt 870 meter spor. Der var desuden et mindre kolonnehus, tjenesteboliger til medarbejdere ved banen samt en have til stationsmesteren.
Genbrug af bygninger
I takt med at transporten flyttede over på lastbiler, blev godstransporten efterhånden nedlagt og læssesporene forsvandt.
Ved overgangen til S-tog i 1989 blev krydsningssporet ombygget, så det passede med S-togenes 20-minutters drift. Der blev anlagt et banetjenestespor, hvor der engang lå godsspor, som ved ombygningen til dobbeltspor igen blev taget op. Selve stationen lukkede, men man bevarede de gamle stationsbygninger. I dag drives Veksø Linoliestation i bygningerne.
Kilder og litteratur
Veksø. Historiske glimt. Udgivet af Veksø Borgerlaug 1990, 23-24
Knud B. Christoffersen: Banen sætter spor. Frederikssundbanen i 110 år 1879–1989, 1989
J.S. Hjort Eriksen, Bent Schrøder og Bent Stiesdal (red.): Livet langs banen. Med Frederikssundsbanen i 100 år, 1979
Oprindelig forfatter Thyge C. Bro
11-09-2005
