Nuværende version fra 2. dec 2015, 10:20

Samlinger på Søagerskolen

Ledøje Bogsamling og Smørum Læseforening blev i 1929 erstattet af kommunale biblioteker på Ledøje og Smørum skoler. Disse samlinger havnede på Centralskolen (Søagerskolen). Imidlertid kom der planer om at flytte biblioteket fra Søagerskolen til den nyopførte Boesagerskole.

Det var en langvarig proces. Sagen startede i 1972 med et besøg fra Bibliotekstilsynet (Biblioteksstyrelsen). Der var flere problemer at tackle. Dels skulle folkebibliotekets bogbestand, som var integreret med skolebibliotekets, udsorteres og bringes op på niveau med de for den tid gældende normer. Dels skulle skolebiblioteket ikke stå ribbet tilbage.

Den daværende biblioteksleder var ikke uddannet bibliotekar, og hvis biblioteket med tiden skulle overgå til heltidsstatus, skulle der ansættes faguddannede bibliotekarer og kontorpersonale. Det var en stor mundfuld at sluge for en lille kommune som Ledøje-Smørum, der i 1972 talte 4800 indbyggere. Kommunen forventede dog snart at nå op på ca. 10.000 indbyggere. Bibliotekstilsynet skrev i 1974, at en placering på Boesagerskolen kunne være en midlertidig løsning på bibliotekets lokaleproblem. En mere ideel placering ville dog være selvstændige lokaler i nær tilknytning til boliger eller butikker. Man må regne med, at lokalerne i Boesagerskolen hurtigt vil vise sig at være for små. Bibliotekstilsynet slutter med at tilråde, at Ledøje-Smørum Kommune ansætter en faguddannet bibliotekar, der kan deltage i det forberedende arbejde i forbindelse med etablering af heltidsbiblioteket.

Bibliotek på Boesagerskolen

I slutningen af 1974 blev Inge-Lis Nielsen ansat som ledende bibliotekar. Hun tiltrådte stillingen i begyndelsen af 1975, og startede således på Søagerskolen.

Inge-Lis Nielsen var et godt valg. Hun havde erfaringer fra sit arbejde som afdelingsleder i Værløse og boede endvidere i lokalområdet. Med 84.744 kr. i hånden bevilget af kommunen til udbygning af materialebestand, møbler, telefon osv. arbejdede hun hen imod overflytning og indvielse af nye bibliotekslokaler på Boesagerskolen den 17. august 1975.

Åbningstiden blev udvidet til at omfatte i alt 16 timer/uge. Herefter tog udviklingen fart. Mere personale blev ansat, og man indførte arrangementer for store og små. Folkebiblioteket havde dog til at begynde med lokalefællesskab med skolebiblioteket, hvilket satte nogle naturlige begrænsninger for udfoldelsen.

Den stigende brug af biblioteket gav anledning til en adskillelse af skole- og folkebibliotek. I oktober 1977 blev der sat en skillevæg op mellem de to biblioteker. Bibliotekerne havde derefter hver sin bogbestand og kunne uafhængigt af hinanden planlægge åbningstider, udstillinger og arrangementer.

Nye lokaler

I 1985 tog man hul på endnu en tiltrængt udvidelse. En del af Boesagerskolens blok C blev ombygget til nye bibliotekslokaler, som man med megen festivitas indviede den 28. oktober 1985. Forud var gået heftige diskussioner på politisk plan om besparelser og ringe service inden for det kommunale. Kommunen manglede penge, og man havde også planlagt nyt rådhusbyggeri. Alt faldt heldigvis på plads, og biblioteket fik et areal på i alt 1100 kvadratmeter, hvoraf publikumsarealet udgjorde 460 kvadratmeter. Men ingen roser uden torne. Et par skoleelever blev interviewet af pressen i anledning af den store begivenhed. De udtaler deres skuffelse over, at man kun må låne fem tegneserier og ikke kan låne plader på biblioteket. De vil i øvrigt også gerne have en svømmehal og en biograf.

En port til kommunen

I midten af 1990'erne viste beregninger, at børnetallet ville stige så meget, at det ville blive nødvendigt at udvide antallet af elevpladser på kommunens skoler. Det var derfor en nærliggende tanke at frigøre de lokaler, biblioteket rådede over på Boesagerskolen.

Byrådet med borgmester John Petersen besluttede i foråret 1996 at bygge et hus, der skulle rumme både bibliotek og kulturhus på den ubebyggede grund over for Boesagerskolen, på hjørnet af Flodvej og Smørum Parkvej. Her kunne huset ligge i smukke omgivelser og udgøre en flot indgang til Smørumnedre og en imponerende "port" til kommunen. Den 1. marts 1999 stod huset færdigt til den store og festlige indvielse, som varede flere dage. Alle borgere havde mulighed for at besøge og høre om Kulturhuset og dets tilblivelse.

Flotte rammer og farver

Ledøje-Smørum Bibliotek glædede sig over de nye, flotte rammer, og der blev udført et stort arbejde for at gøre biblioteket så indbydende som muligt. Der blev købt nye reoler og de øvrige møbler blev malet eller ombetrukket, så farverne matchede. Disse farver kom til at gå igen i de malerier af Niels Kongsbak, som kommunen skænkede biblioteket i anledning af dets 25 års jubilæum i 2000.

Biblioteket besluttede i anledning af flytningen at udvide åbningstiden med ca. 40%. Dette kunne lade sig gøre ved at åbne biblioteket for benyttelse med selvbetjening og begrænset service navnlig i formiddagstimerne.

Det har vist sig, at beliggenheden er yderst perfekt for biblioteket. Folk får øje på bygningen, og man fik mange nye lånere i de første år. Der er et godt makkerskab mellem bibliotek og kulturhusafdelingen, og det kommer borgerne til gode.

Biblioteket er efter kommunesammenlægningen 2007 blevet en del af Egedal Bibliotekerne.

Se også > Kulturhuset i Smørum

Biblioteksledere

1997-1994 Inge-Lis Nielsen

1995-2006 Ingrid Bay

2007- Bente Stonor Nielsen

Kilder og litteratur

Ingrid Bay: Ledøje-Smørum Kommunes biblioteksvæsen, Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv, Årsskrift 2003, 14-16

Links

www.egedalbibliotekerne.dk

Læs mere om Niels Kongsbak på www.niels-kongsbak.dk

Oprindelig forfatter: Ingrid Bay

13-09-2007